Læsø er en ø – 30 km. fra fastlandet – og et samfund med 1850 indbyggere.
Læsø er en ung ø; vokset op af havet for 5000 år siden. Stenalderfolk bosatte sig og udnyttede de store flintforekomster. Men Læsø forvandt igen i havet i 1000 år, og da det dukkede frem var Nordeuropa på vej ind i jernalderen. Men rejsende fandt frem til Læsø. Vikingetiden omkring år 1000 var helt sikkert en aktiv periode på Læsø – selvom vi ikke ved så meget om den. I 1100-tallet blev Læsø kolonialiseret, og kampen om ”det hvide guld” – saltet – satte sig tydelige spor i historien og landskabet.
Hvert et træ og alt øvrigt, der kunne brænde under panderne med saltvand, blev brændt, og landskabet svarede igen med sandflugt og dårlig høst.
Mændene måtte søge på havet, kvinderne sled med det ringe landbrug. Det gav kvinderne en helt særlig status og stilling på Læsø. På Læsø var det kvinderne, der havde bukserne på og bestemte. Kom selv og vurdér, om det er sådan endnu.
Læsø er i dag igen vokset til med skov og træer. Saltsydningen er nu genoptaget – i mindre og kontrolleret omfang.
Og udover historien om saltproduktionen byder Læsø også på en anden helt unik kulturhistorisk fortælling: den meget særprægede tradition og praksis med at anvende tang som materiale ved husbygning. Tanget – som egentlig ikke er tang, men ålegræs – blev i århundrede anvendt til tag på de små Læsø-huse. Et sådant tag kan holde i 400 år, og endnu er der 20 huse tilbage på Læsø med tangtag.
Der arbejdes meget intenst på at sikre denne enestående byggetradition, der ikke kendes fra andre steder i hele verden.